Onsdag d. 14/12-2005: Alt og ingenting
Lige en lille opdatering her fra vinter-Arizona. Vinter betyder, at vi ikke går rundt og sveder mere - faktisk er her ret køligt om morgenen og aftenen. Det vil sige en 5-10 grader. Jeg er blevet meget glad for de sokker Jane efterlod her, og den dejlige striksweater jeg fik af mor. Midt på dagen kan vi stadig de fleste dage gå ude i t-shirt, men det er slet ikke altid. Temperaturen når som regel op på omkring de 20 grader, men den tørre luft kan altså godt gøre at det føles køligt alligevel. Det er flere måneder siden nogen har badet i poolen, og shortsene er ikke i brug mere. Vinter betyder også forkølelese. Specielt Uffe har som regel 11-taller ud af næsen og store, beskidte bussemænd. Næsepudsning er absolut ikke noget han holder af! Vinter betyder ligeledes modne, orange appelsiner i træerne, som dog er alt for sure til at spise - men kønt ser det ud.
Og så betyder den første del af vinteren december, jul og snart kommende julegæster. Alt sammen meget, meget dejligt. Jacob holder juleferie fra på fredag og til efter nytår. Det bliver rigtig dejligt for os alle. Så han har fri hele tiden, men hans mor og lillebror er på besøg. Efter jul betyder vinteren at foråret og vores hjemrejse nærmer sig. Så til den tid får vi nok travlt med at se og gense alle de steder, vi gerne vil nå, men ikke har fået gjort endnu. Og så må jeg jo indrømme at mit materialistiske selv går og planlægger hvilke ting, det er vigtigt for mig at købe og tage med mig hjem - det drejer sig mest om tøj. Der er et par forretninger og mærker, jeg har forelsket mig lidt i og som ikke kan fås i Danmark. Nu må vi se hvad pengene rækker til.
Første uge i december fik vi den meget dejlige nyhed, at vi kan blive boende i vores lejlighed. Vi blev ved med at lægge et blidt pres på manageren for lejlighedskomplekset, for at få ham til at give os lov til at leje lejligheden for de par måneder, vi har brug for i 2006 (almindeligvis er der kun opsigelse pr. 31.6 eller 1.1)
Og det virkede. Men det ville da også være tåbeligt andet, hvis der er tomme lejligheder. Så vi har lejligheden til slutningen af marts, hvilket jo egentlig er lidt for lang tid, men den korteste periode vi kunne leje for. Og så slipper vi for så mange trælse ting ved at skulle flytte, at det klart er den halve måneds ekstra husleje værd.
Den obligatoriske Uffe-opdatering. Vi bliver ved at blive overraskede over, hvor meget knægten forstår efterhånden. F.eks. spurgte Jacob i går, om han ville have et glas mælk, og Uffe nikkede og gik ud til køleskabet. Eller man kan bede ham om at ligge en sko ind i skabet, og han gør det (det kan godt være den kommer med ud igen, men han forstod helt sikkert, hvad der blev sagt). Han bliver også bedre og bedre til at kommunikrere til os - ved at pege, nikke, ryste på hovedet eller ja, skrige. Nogle af hans favorit beskæftigelser lige nu er at øve sig i at sætte duplo-legoklodser sammen, sætte sig overskrævs på vores maver og hoppe op og ned, klatre op og ned af sofaen og så har låg længe været et hit. Alle mulige låg til diverse flasker. Men skruelåg er nu de fedeste. Den aktivitet der kan imponere os allermest er nu nok, når han bruger sin gåvogn som løbehjul. Sætter det ene ben op på den og skubber fremad med det andet. Det går ikke stærkt, men fremad kommer han.
Med hensyn til mig selv vil jeg bare ganske kort konstatere, at jeg har det godt - bedre end jeg har haft længe. Hvad det skyldes ved jeg ikke. Måske at at jeg begynder at kunne overskue den tid vi har tilbage her. Måske gør julen mig godt. I hvert fald er det skønt ikke at gå og være småked.
Lise