Når nu Lise vælger at præsentere sig som familiens ældste, så må jeg vel i øjeblikket gå for at være forsørgeren. Jeg er pt igang med en PhD uddannelse på Kemisk Institut, Århus Universitet, hvor jeg arbejder med at udvikle biosensorer. Som en del af denne uddannelse har jeg fået muligheden for at komme til USA i 6 måneder (og derved også tage min familie med herover).
Jeg har længe været meget interesseret i fotografiet - specielth i at tage det selv. De sidste mange år er det dog aldrig blevet til så meget, primært p.g.a. en mangel på respons. Når man havde taget nogle billeder, gik der ofte mindst et par uger, før man kunne se resultatet, og så kan man (læs: jeg) ikke huske, hvad det nu var, jeg gjorde teknisk i lige præcis det billede, som blev godt. Jeg har også længe haft en plan om at skulle til at fremkalde mine billeder (sort/hvid) selv, men det er heller ikke rigtigt blevet til det helt store. Efter at vi er kommet herover (USA) har jeg dog været så heldigt stillet, at jeg har kunne finde pengene til et digitalt spejlrefleks.... Dette har givet mig en helt anden form for blod på tanden, da man kan se sine billeder med det samme og selv sidde og ændre lidt på instillingerne, når man kommer hjem foran skærmen. Dette har også resulteret i, at jeg får taget rigtigt mange billeder - det er vist blevet til omkring 400 i løbet af de sidste 2 måneder. Et lille udsnit af disse vil kunne ses her. Dette er mit eget lille galleri, som primært vil bestå af nogle af de billeder, jeg selv er blevet tilfreds med.
Jacob 2006