Tirsdag d. 15/11-2005: Første familiebesøg
I lørdags satte mor Kirsten og søster Jane sig i flyveren for at rejse tilbage til Danmark efter et rigtig dejligt 2 ugers visit her hos os i Tempe. Sightseeingsmæssigt var højdepunktet uden tvivl en tur til Grand Canyon og Sedona. Grand Canyon var ubeskriveligt fantastisk, stort og betagende. Billeder gør det ingen ret, men håber alligevel, I kan fornemme lidt af det majestætiske på billederne i galleriet. Sedonas smukke, røde klippeformationer var for Jacob og jeg et velkomment gensyn og for mor og Jane en rigtig dejlig oplevelse. Og det på trods af at vi dagen før havde stået ved Grand Canyons overvældende dybder og vidder, som det kan være svært at leve op til. Ud over denne tur brugte vi tiden til stort og små i og nær Phoenix. Besøgte et rigtig godt museum om indianere, den smukke ørken botaniske have og bydelen Scottsdale. Vi shoppede, tog på tur i parken, spiste blåbærpandekager, vandrede op på toppen af et bjerg for at se ud over Phoenix og ikke mindst slappede vi af og snakkede.
Midt i det hele blev Uffe syg med over 39 i feber. Det varede kun en enkelt dag, men det lille pus græd og græd og græd og sov og sov og sov. Det er første gang, vi prøver, at han er rigtig dårlig, og det var meget rart, at mor og Jane var her til at hjælpe og give råd. I det hel taget var det rigtig dejligt, at de var sammen med Uffe. Det betød meget for mig, at de nød at være sammen med
ham, og at Uffe nød at være sammen med dem. De lærte rigtig hinanden at kende på de 14 dage. Ved dog godt, at de må starte forfra igen, når vi kommer hjem til foråret. Så jo, det var et meget dejligt besøg, selv om det da ikke skal være nogen hemmelighed, at vi allesammen hilste det velkommen, at det var slut efter de 2 uger. Mor og Jane trængte til at komme hjem og Jacob, Uffe og jeg til at være os selv igen. Godt de kom, godt de rejste, og rigtig ærgeligt at der skal gå så længe inden et gensyn!
Ellers kan jeg berette at Uffe er begyndt at snakke engelsk. Nærmere betegnet er han vel faktisk tosproget! Han er meget god til både at sige no og nej! Og ingen tvivl om at han gør det på de rigtige tidspunkter. Er blevet en bestemt lille herre, der godt kan finde ud af at sige fra, og han kan blive noget så tosset, hvis der er noget han vil, men ikke må. Er dog samtidig stadig den kærlige og glade gut, han altid har været.
Vores tanker kræser for tiden meget om, at vi sikkert skal flytte til januar. Vores lejekontrakt går kun til 31. december, og skal den forlænges, skal det være for et halvt år. Håber dog stadig at vi kan få tilladelse til kun at forlænge den 2-3 måneder. Ellers har vi fundet noget lige på den anden side af vejen, som vi vist kan leje. Vil dog være det allerrareste at kunne blive boende.
Lise