Tirsdag d. 27/9-2005: Med Uffe i tasken
Så fik vi afprøvet det seneste indkøb - en stol til Uffe, som vi kan have på ryggen. Et fantastisk køb viste det sig. Mange af gåstier er ikke designet til klapvogne - enten fordi det går stejlt op- eller nedad, eller fordi de er meget ujævne og fyldt med store sten. Vi tog til en by, som hedder Prescott, der ligger 1½ timmes kørsel nordpå og opad. Som i Sedona køligere end her - om morgenen frøs vi ligefrem lidt!
Vores primære formål med turen var at komme ud at hike, og Prescott skulle efter sigende være et rigtig godt sted til det. Der er en nationalpark med masser af stisystemer. Tre småture blev det til. Med Uffe er det svært at være afsted mere end et par timer af gangen. Men det var også fint, og det var rigtig fedt at opleve naturen på nært hold i stedet for kun fra bilen. Lige så skønt, som vi havde forestillet os. Og det bedste af det hele - Uffe var vældig tilfreds md at sidde i stolen på ryggen af Jacob. Det betyder, at vi kommer til at hike meget mere.
Vi så masser af dyreliv på gåturene. Store græshoppeagtige ting, firben af forskellige afskygninger, fugle og ikke mindst to vaskeægte slanger! Om de var giftige vides ikke, men de skyndte sig at kravle væk, og vi nåede kun af se bagenden af dem begge gange. Ud over dyr var der masser af kaktusser og bjerge/klipper.
Prescott by var også rigtig hyggelig. Den var bygget op omkring et domhus med skyggegivende træer og græsareal omkring og lidt butikker, gallerier og restauranter udenom. Turistet, men på en rar måde. Under træerne omkring domhuset fik Uffe sin første lur i klapvognen, siden vi tog fra Danmark. Se billeder fra Prescot her.
Generelt har vi det rigtig godt. Også jeg trives glimrende - er ikke frustreret over den hjemmegående tilværelse for tiden. Bliver bedre til at udfylde dagene med småaktiveteter og er begyndt at specialelæse lidt når Uffe sover. Læsningen tror jeg kan hjælpe meget på humøret. Og ensomheden bliver holdt på afstand af alle vores søde naboer, som vi mødes med ude på græsplænen, når ungerne leger. På torsdag skal vi over til et ungt indisk par, som vil lave mad til os. De - specielt pigen er helt tosset med Uffe. Vi har lidt i tankerne at spørge, om de kunne have lyst til at fungere som babysittere engang imellem. Så kunne Jacob og jeg komme lidt ud. Det ville være lækkert. På lørdag skal vi til 3 års fødselsdag hos en dreng, som bor her. Det bliver også sjovt.
Uffe er så småtbegyndt at balancere uden at holde ved noget. Han bliver bedre til det dag for dag - selv om han stadig holder ved det meste af tiden. Spændende, hvornår han tager de første skridt.
Lise